"Det er den bedste konference, jeg har deltaget i de sidste over 10 år". Ordene kommer ikke fra hvem som helst.
Det er chefen for EBU Radio Raina Konstantinova, formanden for AER (sammenslutningen af 4.500 kommercielle radioer i Europe) Alfonso Ruiz de Assín og BBC radiodirektør Tim Davie der deler begejstringen for den netop afholdte Radiodays Europe konference i København.
Mere end 400 deltagere fra 35 lande på 5 kontinenter var med, da det første Radio Days blev afviklet på halvandet hæsblæsende døgn. Succesen var så stor, at konferencen kommer igen i 2011.
EBU og kommerciel ros
EBUs radiochef Raina Konstantinova siger om konferencen: "Programmet har været fantastisk varierende med aktuelle emner, gode talere og en perfekt afvikling. Det har været en helt fantastisk konference. Fantastisk indsats af arrangørerne."
Seks måneder hårdt arbejde
Forude er gået seks måneders hård proces, hvor ideen – der blev undfanget i the lobbyen på Hilton i London under forrige års NAB Radioshow – gik fra idefase til virkelighed.
"DR Medier var ufatteligt hurtigt til at se min ide med konferencen og opbakningen herfra har været fantastisk. Kort efter fik vi SR og NRK også, og dermed var vejen lagt til at få projektet på skinner. Herefter afholdte vi dialogmøder i 7 europæiske byer med toneangivende aktører hos PSB og kommerciel radio. Og med EBU og alle de kommercielle radioer ombord, var vi klar til at gå i gang," fortæller projektleder Christian Kjeldsen, der har stået i spidsen for den 10 mand store stab, der har været fordelt på København (DR), Oslo (NRK) og Sverige (SR).
Public service spøgelset døde
I den kommercielle branche var der en udbredt skepsis overfor projektet, der har til formål at skabe en arena, hvor PUblic Service Broadcasting (PSB) og kommerciel radio kan diskutere nogle af de vigtige udfordringer, alle radiofolk - uanset kasket - står overfor i fremtiden. Men kommerciel radio var mange bange for, at der var en skjult PSB agenda i forhold til arrangementet.
"Det har vi nu definitivt fået manet i jorden og vi har håndslag fra alle brancheorganisationer og store europæiske radionetværk om, at der er fuld support i forhold til fremtidige arrangementer. Alene det, at det er lykkedes at samle europæisk radio på tværs af skellene, er kanont og godt for radio som medie," siger Christian Kjeldsen.
Radiodays Europe 2011 – for sidste gang i København
Og succesen med Radiodays Europe i år taler sit tydelige sprog. Programmæssigt og ikke mindst deltagermæssigt har arrangementet sprængt alle rammer. Derfor bliver der også en Radiodays Europe i Danmark igen til marts næste år – herefter drager arrangementet ud i Europe i 2012 – formentlig til Slovenien eller Spanien. Det tager bestyrelsen beslutning om i Oslo i maj. I bestyrelsen sidder DR's Ole Mølgaard.
Foto: DR's Jacob Løje berettede om DR´s store succes med Boogieradio og P5000. (Fotograf: Adam Lehn © 2010 Radiodays Europe)
|